En søster var Gud dybt taknemmelig for privilegiet til dette møde. Her havde hun samlet kræfter til at føre lyset frem for venner og naboer. Hun vidste at hun forsømte pligten på mange måder. Hun så sine synder som hun aldrig havde set dem før. Hun var glad for at mærke Guds Ånd her. Sandheden var dyrebar for hendes sjæl; den havde ledt hende til at ære Jesus efter eget ønske. Gud kaldte på hende. Han havde bragt hende ud af mørker til lys. I en uge havde hun været væk fra sine fire små børn, de var hur igt kommet hende af øjesyn; hun havde været væk fra dem i åndspinsler. Forsynet havde fået hende væk fra hendes hedenskab; hun fik sig selv til at se sig som en synder imod loven. Før hun kunne Kristus, var hun nu en fast troende i denne gode tro.