For rigtig at fatte, hvor højt Gud værdsætter mennesket, er det nødvendigt, at vi forstår frelsesplanen, det dyrebare offer, Frelseren bragte for at redde menneskeslægten fra evig undergang. Jesus døde for at generobre ejendomsretten til denne ene kostbare perle. Når vi ser dem der bekender sig til at være kristne, leve i selvet uden at gøre noget for Mesteren, kan vi da tro at de bøjer sig under samme åg som Kristus? Der er ingen dovne eller sløve folk i rækkerne af dem der bekender sig til Kristus. For Guds børn betyder livet selvfornægtelse, selvopofrelse og ydmyghed. De som ikke tager del i hans lidelser, kan ikke forvente at få del i hans herlighed. De der ikke er hans medarbejdere, kan ikke få del i den velsignelse der tilfalder den tro tjener. Det er til dem som har modtaget kundskab om sandheden og som har ladet deres lys skinne for andre, at Kristus siger, "Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!" Matt 25,21." Vi bliver dømt efter den måde, hvorpå vi anvender den sandhed, vi har modtaget.