Vi har privilegiet at lytte til Guds ord på vort bedested; men denne bygning, der kaldes for Herrens Hus, har en tung gæld. Skal ikke vi som tilbeder i denne rummelige bygning være ihærdige for at gøre vor del med at løfte gælden fra Tabernakel-bygningen? Den fattig kan opmuntres ved tanke for de små summer der gives i oprigtighed og glæde, er acceptable for Gud ligesom de tusindvis der kastes i kassen af den rige. Der er kun få der er lige så fattige som enken der gav hendes to mønter som et offer til Gud. Gaven var lille, alligevel var den hele hendes livsindtægt, og hun blev anbefalet af Mesteren. Han betragtede den fattiges enkes to småmønter som større bidrag end den velhavende riges gaver. Han målte ikke værdien af ofre ved dens mængde, men ved motivet, handlingens glæde og renhed. Selvom dette lille bidrag blev blandet op med tusindvis i pengekassen, fik alle gode gavers store Giver ikke øjnene væk derfra. Den lille raslen som kom af de to mynter havde samlet sig til andre spinkle strømme fra tusinde kilder, og har en indflydelse irettesætter selviskhed og opmuntrer til at give større summer.