Medens jeg var i South Lancaster, sluttede optegnelsen for endnu et år af mit liv, som gik over i evigheden, og jeg gik ind i mit syvoghalvtredsindstyvende år. Jeg følte ikke dette er anledning til munterhed, ophøje sig selv, og modtage gaver, som det er for vane i verden; men jeg føler mere at jeg skal se tilbage på mit tidligere liv, med fornemmelse af min egen svaghed og mangler, ydmyge mit hjerte for Gud, gå i forbøn for hans nåde, og for sundt helbred og klart tankesind, så det år jeg går ind i, må fremkalde mere godt end de tidligere år har gjort. Og jeg føler mig dybt taknemmelig over at Gud har velsignet mig i disse henseender, mere end jeg kunne tænke at forvente. Han gør det bedre end min frygt; og på denne fødselsdag er Kristi blivende fred i mit hjerte af uvurderlig værdi for mig.