Mennesker handler som om de var blottet for deres forstand. De er bebyrdet af dette live byrder. De har ikke tid at hellige sig til Gud med, ingen tid til at tjene ham. Arbejde, arbejde, arbejde er ordenen for hele dagen. Alle omkring dem har travlt med presset arbejde, tage af deres store gårde. Deres ambition er at rive ned og bygge større, så de får plads til deres gods. Dog regnes disse mænd, som er begynget af deres rigdomme, for at være Kristi efterfølgere. De har navn for at tro at Kristus kommer snart, og at al tings ende er nær; alligevel har de ikke ånd for at ofre sig. De dumper dybere og dybere ned I verden. De tager sig kun lidt til at sudere livets ord, og overveje det og bede. Dette privilegium giver de heller andre I deres familie, eller dem der arbejder for dem. Alligevel bekender disse mennesker at tro at denne verden ikke er deres hjem – at de blot er pilgrimme og fremmede på jorden, bereder sig at flytte til et bedre land. Alle disses eksempel og indflydelse er en forbandelse for Guds sag. Deres kristendomsbekendende liv ser ud som udhulet hykleri. De elsker Gud og sandheden lige så meget som deres gerninger viser, og ikke mere. En mand vil udvirke al den tro han har. “Ved deres frugter skal I kende dem.” Hjertet er der hvor skatten er. Deres rigdomme er på denne jord, og deres hjerter og interesse ligger her.