For at holde verden på den rette afstand er det nødvendigt at have mere end en tilfældig, formel tro på Kristus. Mange ville sige ja til; at Jesus var Guds Søn, uden at besidde den frelsende tro. Jesus må være alt for sjælen: Du må tro på ham som din personlige og fuldkomne frelser; for tager du ham ikke for det han er, - en fuldkommen Frelser, - vil du ikke kunne repræsentere ham for verden sådan som han er. Overalt i kristendommens menigheder er der en åndelig mangel; en manglende livsvigtig gudsfrygt, og dem som bekender religion er mange af dem som tørre ben. De behøver Guds ånds åndepust over dem, så de må få liv. Det er fordi Helligåndens hjælp ikke forenes med menneskers bestræbelser, at der ikke er sand dydighed i kirken, for Helligånden skal overbevise verden om synd, om retfærdighed og om den kommende dom. Men selv i menigheden tillades synd hos vore brødre. Mennesker er ikke trofaste til at irettesætte det onde hos Kristi bekendende tjenere. Den ene går ikke sammen med den anden i kærlighedens og sagtmodighedens ånd, forsøger at genoprette disse, som fejlagtige i troen. De går ikke den fejlende og siger: ”Min broder, du repræsenterer ikke Kristi karakter. Du udviser ikke hans selvfornægtelse og selvopofrelse. Du behøver hjertets ømhed, Kristi høflighed, så du kan vise den belevenhed som Kristus har givet os i sit ord.” Men i stedet for at gå til dine brødre, når du ser karaktermangler, går du til andre og taler om deres ufuldkommenheder. Dette er ikke opfyldelse af Kristi befalinger.