Ofrene med en forvansket appetit, opirret af Satans fortsatte fristelser, vil give efter på bekostning af sundheden, endog livet, og vil gå til Guds domstol som selvtægt. Mange har længe ladet vanen styre dem, så de er blevet slaver af appetitten. De har ikke moralsk mod til at fastholde selvfornægtelsen, og udholde lidelse for en tid, ved at betvinge og fornægte smagen, for at beherske uvanerne. Denne klasse nægter at vinde sejr sådan som deres genløser gjorde. Udholdt Kristus ikke fysisk lidelse og mental pinsel, for menneskenes skyld i ørknen? |