Evige ting bør vække vor interesse, og bør, i sammenligning med timelige ting, anses for at have uendelig betydning. Gud forlanger af os at gøre det til vort første mål at tage os af sjælens sundhed og velstand. Vi bør vide at vi nyder Guds gunst, at han smiler til os, og at vi i virkeligheden er hans børn, og er i en position hvor han kan have fortrolig omgang med os, vi med ham. Vi bør ikke hvile før vi er i den ydmyge og sagtmodige position at han med sikkerhed kan velsigne os, og vi bringes i en hellig nærhed med Gud, hvor hans lys må skinne på os, og vi genspejle det lys til alle omkring os. Men vi kan ikke gøre dette medmindre vi alvorligt selv bestræber os på at leve i lyset. Dette forlanger Gud af alle hans efterfølgere, ikke blot for deres egen skyld, men også for andres, som er omkring dem.