Herren erklærede sin karakter til Moses, da han stod hos ham på bjerget. "Og Herren gik forbi ham og råbte: "Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd." Moses bad Gud for at han ville åbenbare sig for ham. Gud forvissede ham at han havde fundet nåde i sine øjne, men Moses var ikke tilfreds. Han bad endnu Gud indstændigt, og sagde: "Hvis jeg nu virkelig har fundet nåde for dine øjne, så lær mig dine veje at kende, at jeg kan kende dig og finde nåde for dine øjne; tænk dog på, at dette folk er dit folk!" Hvor mange ville være tilfreds med Guds billigelse, og ikke spørge mere. Og Herren svarede Moses, og sagde: "Skal mit åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til målet?" Denne troens mand pressede endnu engang på over for Gud: "Hvis dit åsyn ikke vandrer med, så lad os ikke drage herfra! Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet nåde for dine øjne, jeg og dit folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der således vises os, mig og dit folk, en udmærkelse frem for alle andre folkeslag på jorden?" Oh om vi alle havde ligesom Moses, at vi ikke kunne gå uden Herrens nærvær! "Herren svarede Moses: Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi du har fundet nåde for mine øjne, og jeg kalder dig ved navn." Skridt efter skridt går denne troens mand frem. Tre gange har han fået de ting han bad Gud om. Men er han stadig tilfreds. Har Gud ikke mere at give af? Moses ønsker at spørge endnu en gang. "Lad mig dog skue din herlighed!" Er dette som en formastelse? Irettesatte Gud ham for at bede om så store ting fra hans hånd? - Nej, nej. Gud bliver ikke forarmet af at give. Hør hvad han svarede Moses: "Han svarede: Jeg vil lade al min rigdom drage forbi dig og udråbe Herrens navn foran dig, thi jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og barmhjertighed, mod hvem jeg vil! Og han sagde: Du kan ikke skue mit åsyn, thi intet menneske kan se mig og leve. Og Herren sagde: Se, her er et sted i min nærhed, stil dig på klippen der! Når da min herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i klippehulen, og jeg vil dække dig med min hånd, indtil jeg er kommet forbi." Og Moses så Herrens godhed. Han viste sin karakter til ham. Han fremstillede sig selv som en Gud, fuld af medfølelse og øm barmhjertighed. Og dette er de frugter vi skal bære, hvis vi vil have del i guddommelig natur. Vi skal spise af Guds Søns kød og drikke af Hans blod, ellers er der ikke liv i os. Jesus forklarede hvad det betyder når han kommer med disse ord. Han sagde: "Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv." Vi lever ikke af ethvert ord der udgår af Guds mund, sådan som vi burde. Vi giver ikke bibelen det ihærdige og bønne lige studium som vi burde, ønsker ordets oprigtige mælk, som vi vokser af. Vi tror ikke på Kristus, sådan som vi burde, ellers ville vi ikke være så langt væk fra Gud. Hvad skal vi gøre? Hvordan vil vi stå i dommen? Vi skal stå sådan i dag, som vi ønsker at stå på det tidspunkt. "Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade."