Herodes modtog Johannes blodige hoved med djævelsk tilfredshed. Hun jublede da hun fik sin hævn, og at Herodes samvittighed ikke længere blev forstyrret. Men denne umenneskelige handling fra hende side gjorde hendes navn berygtet og afskyeligt. Med denne sataniske optræden lagde hun denne gode og selvopofrende profet ind i menneskenes hjerter, ikke kun hos hans disciple, men hos rigtig mange, som havde lyttet til hans advarselsbudskab, som var blevet opvækket og overbevist om hans lære, alligevel havde han ikke moralsk mod til at tage deres ståsted åbent for hans disciple. Hans irettesættelser og hans eksempel for reform blev huset, og denne umenneskelige handling fra Herodes, at tage Johannes liv, frydede Herodias, men bragte sorg og fortrydelse i manges hjerter. Men Herodias kunne ikke fortie indflydelsen fra Johannes irettesættelser. De skulle gå ned igennem ethvert slægtled til tidens afslutning, og hendes fordærvede liv, og sataniske hævngerrighed, stå på den hellige histories side, og gøre hendes navn skændigt.