Satans hjælpere har travlt med at holde menneskenes tanker optagne af tingene i dette liv, for at han kan modarbejde Kristi mission og gerning. Om Satan erklærer Kristus: .Han står ikke i sandheden." Engang samarbejdede Satan med Gud, Jesus Kristus og de hellige engle. Han var højt ophøjet i Himmelen og strålede af lyset og herligheden fra Faderen og Sønnen; men han blev illoyal og mistede sin høje og hellige stilling som skærmende kerub. Han blev Guds modstander, en frafalden, og blev udelukket fra Himmelen. Han grundlagde sit rige og hejste oprørsfanen mod Jehovas lov. Han ind. bød alle onde magter til at samle sig omkring sit banner for at få dannet et desperat ondt selskab, der kunne rotte sig sammen mod Himmelens Gud. Han arbejdede udholdende og energisk på uafbrudt at fortsætte sit oprør og på at få mennesker til at vende sig bort fra Bibelens sandhed for at stå under hans banner. Lige så snart Herren havde skabt verden ved Jesus Kristus og sat Adam og Eva i Edens have, bekendtgjorde Satan, at det var hans hensigt at bringe menneskeslægtens forældre i overensstemmelse med sin egen natur og forene dem med oprørernes rækker. Han var besluttet på at udslette Guds billede i menneskenes børn og at overføre sit eget billede til sjælen i stedet for Guds billede. Han tog bedrageriske metoder i brug for at nå sit mål. Han kaldes for løgnens fader, den, der anklager Gud og dem, der holder fast ved deres troskab mod Gud, og en morder fra begyndelsen af. Han satte alle sine kræfter ind på at få menneskene til at samarbejde med sig i frafaldet, og det lykkedes ham at føre oprøret ind i denne verden. |