De som blot forsøger at redde deres egne sjæle, - som går efter deres egen bekvemmelighed, og er ligeglade med deres medmenneskers situation og skæbne, - vil ikke anstrenge sig så meget for at sikre sig deres egen frelse. De har hverken tid eller lyst til at blive bønnens mænd, parat til at udføre alle pligter; og til sidst vil de veje på væggene og findes for lette. Den uselviske kærlighed som viser sig i Kristi liv, vil kunne ses i alle hans sande efterfølgeres liv. De vil elske sjæle og vil gøre alt i deres kraft for at vinde dem, til Hans tjeneste som døde for dem. Hvis de ikke vinder så meget som en eneste sjæl til Kristus, er det fordi de ikke har nogen dyb kærlighed for ham, og de vil ikke få noget ærefuldt sted i Guds hus. Men ”forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.”