Mange taler om at den kristnes liv bringer dem bort fra fornøjelser og verdslige nydelser. Jeg siger at det tager det bort fra noget der ikke er værd at have. Er der ikke forviklinger, fattigdom og pinsler som den kristne skal udstå? O ja, det kan der forvendes i dette liv. Men synderen som vi siger nyder denne verdens fornøjelser, er han fri fra dette livs dårligdomme? Ser vi ofte ikke de blege kinder hos ham, en stærk hoste, der indikerer en skæbnesvanger sygdom? Er han ikke genstand for brændende feber, og smitsomme sygdomme. Hvor ofte hører du ikke at han beklager sig over stærke tab af verdslige goder; og betragter det som hans eneste rigdom. Han mister alt. Disse trængsler synderen har, overses.