Det er et sørgeligt faktum, at mange der bekender en religion måler deres fromhed med den laveste standard, som de anser for sikker. De mener at kunne undfly Guds vrede, men søger ikke at gore alt det gode som Herren har givet os evner til at gøre. De bliver meget opmærksomme på visse former, som de kalder religion, og argumenter og indtrængende bønner er lige så kraftesløse for at få dem fra deres uforanderlige standpunkt. De er tilfredse med det som det er. De vil ikke vækkes op til at bede mere eller give mere. Mange lader månederne og årene gå uden en ægte erfaring i Guds kærlighed, eller en byrde for at frelse sjæle. De leder andre til skepsis eller foragt for sandheden ved deres manglende religiøse iver, deres verdslighed og selviskhed.