Det er ikke vor ret at leve, som det behager os selv, i ånd, tanke, ord og handling. Som kristne har vi pligter at udføre til gavn for andre. Vi skylder alle at give vort bidrag til at forøge summen af menneskelig lykke. For at gøre dette må vi øse af den evige nådes kilde gennem vor Herre Jesus Kristus. Vi må lade retfærdighedens sols klare lys skinne ind i vore hjerter, så vi kan sende lys videre til andre. Vi kan daglig få velsignelse og være en velsignelse for andre og fremelske kærlighed, glæde og fred, hvor som helst vi kommer hen.« Sammen med Job kan vi sige: "Når øret hører mig, så velsignede det mig; og når øjet så mig, gav det mig vidne.” En stor del af livets lykke beror på at give og modtage Kristus-lignende optræden. De skarpe og kantede hjerner og rå punkter i vor karakter, det som viser selviskhed i uvenlige ord og handlinger, bortriver det sarte stof af menneskelig kærlighed og lykke.