Først troede jeg så to træer. Jeg så igen og så de var gik sammen i toppen til et træ. – Sådan var det med livets træ, på hver side af livets flod. Dens grene bøjede sig til det sted hvor vi stod; og frugten var herlig, som så ud som guld blandet med sølv. Vi gik alle ind under træet, og satte os ned for at se på stedets herlighed, medens brødrene Fitch og Stockman, som havde forkyndt rigets evangelium, og hvem Gud havde lagt i graven for at frelse dem, komme op til os og spurgte os hvad vi havde været igennem medens de sov. Vi prøvede at genopfriske vore største prøvelser, men de var så små, sammenlignet med den overmådelige og evige vægt af herlighed som omgav os, at vi ikke kunne tale om det og vi råbte alle ”Halleluja, himlen er ringe nok, og vi rørte ved vore herlige harper og lod himlens ærkeengle ringe.