Guds folk må være længere fremme end de er nu, hvis de oprigtig og udholdende knytter sig dagligt til Kristus. De rykker ikke fremad, og opnår de ting som er foran dem, fordi de lader sig tiltrække og holde tilbage af almindelige sensuelle ting. Helligelsen og erfaringen hos Guds bekendende folk er ikke i harmoni med det lys og de privilegier som Gud har givet dem. De skal være lysets børn, dagens børn, og alligevel undlader mange, som har haft ophøjede privilegier at vise den tilsvarende tro og de tilsvarende gerninger. Jesus siger til dem, ligesom han sagde til den by han havde gjort mægtige gerninger i, og hvor de ikke værtsatte lyset og tilpasse deres liv efter det: »Ve dig, Korazin! ve dig, Betsajda! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden vendt sig i sæk og aske.” Mange som hævder at tro sandheden, som er blevet velsignet med stort lys, som har haft stor anledninger foran sig, er dog ikke langt nok for at nå den høje og hellige standard, som de ville have nået, hvis de var gørere af Kristi ord; og de har ikke sat det eksempel som de skulle have sat for dem, som havde mindre erfaring end de selv i kristenlivet, og for dem som ikke kender Gud, eller Jesus Kristus som han har sendt.