Forsamlingen skete på Karmels bjerg, et smukt sted, da duggen og regnen faldt på det, fik det til at blomstre. Men nu vansmægtede Karmels skønhed under Guds forbandelse. På Karmels bjerg, som var fortrinligt til træklynger og blomster, havde Baals profeter rejst deres altre til deres hedenske tilbedelse. Dette bjerg var fremtrædende, og havde udsyn til omgivne lande. Da Gud tydeligvis var blevet vanæret på Karmels bjerg af afgudstilbedelse, valgte Elias dette sted, som det mest fremtrædende til at vise Guds kraft, og forsvare hans ære. Det var under påsyn af en stor del af riget. Jesabels profeter, ottehundrede og halvtreds stykker, ligesom et regiment soldater forberedt til kamp, marcherede ud i en hær med instrumentalmusik, og imponerende udseende. Men der var skælven i deres hjerter idet de tænkte over at, ordene fra denne Jehovas profet, Israels land havde været blottet for dug og regn i tre år. De følte at en frygtelig krise var nær. De havde stolet på deres guder, men kunne ikke tilbagevise Elias ord, og bevise ham om falsk. Men deres guder var ligeglad med deres fanatiske råb, bønner og ofre.