Jeg kender til mange sørgelige eksempler på de onde virkninger af denne skadelige vane. De personer, jeg taler om, havde i deres ungdom vel afbalancerede sind. Gud havde givet deres sind styrke af en mere end almindelig karakter. Men så gav de sig til at læse romaner, og jo mere de tilfredsstillede lysten til denne slags føde, des større blev kravet om mere. Fantasien krævede hele tiden den stimulans, den havde vænnet sig til, som drankeren længes efter sin vin eller tobak. Deres mentale og moralske kræfter blev svækkede og fordærvede. De mistede interessen for skrifterne og deres lyst til bøn. De blev i sandhed lige så ødelagte, hvad sind og ånd angår, som de, der er forfaldne til alkohol og tobak. Romanlæsere er åndeligt fordrukne, og de behøver at underskrive et afholdsløfte om total afholdenhed lige såvel som ofrene for en hvilken som helst anden form for umådeholdenhed.