Det er ikke ved forelæsning eller prædikener at prædikanten vil kunne møde denne tids moralske mørke, og ophøje sandhedens standard på jorden. Der må være en hjertekultur. Det er ved opelske af sandhed, renhed, kærlighed og tilbøjelighed til at hjælpe andre, at denne indflydelse helliggøres. Han som overvåger sjæle, som må aflægge regnskab, må vogte sig selv. Han vil overveje Kristi bøn, den Store Hyrde, som er mønster for alle underhyrder: ”De ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. . . . . Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.”