Den lærdom, som er nedlagt i beretningen om de ti spedalske, bør vække et alvorlig ønske i hvert hjerte om at lade tak og pris træde i stedet for den nuværende utaknemmelighed. De mennesker, der bekender sig til at være Guds folk, bør ikke længer knurre og klage. Lad os tænke på den store Giver, fra hvem alle vore velsignelser kommer. Vi får føde og klæder og underhold, og burde vi ikke vænne os selv og vore børn til at vise vor himmelske Fader taknemmelighed ved at yde gaver og ofre til støtte for hans sag? Kristus gav sine disciple befalingen: ”Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen!” Mark. 16, 15. Men hvordan skal denne gerning udføres? Den skal udføres ved samarbejde mellem menneskelige redskaber og himmelske fornuftsvæsener. Vi skal være Guds ivrige medarbejdere. Forældre skal opdrage, undervise og oplære deres børn sådan, at selvbeherskelse og selvfornægtelse bliver dem en vane. De bør altid foreholde dem deres pligt til at adlyde Guds ord og leve for at tjene Jesus. De bør undervise deres børn om de betimelige i at følge en enkel levevis til daglig og undgå kostbare klæder, dyre retter, dyre huse og dyre møbler. Betingelserne for, at vi kan opnå det evige liv, findes fremsat i følgende ord: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte . . , og din næste som dig selv.” Luk. 10, 27.