Review and Herald 23/12 1890

"Vær nidkær og omvend dig."

Vi burde oprigtigt søge at kende og værdsætte sandheden, så vi overfor andre kan forkynde den, sådan som den er i Jesus. Vi trænger til at have den rette vurdering af vore egne sjæles værd; så ville vi ikke være så letsindige i vor handlemåde, som vi nu er. Vi ville meget oprigtigt søge at lære Guds vej at kende; vi ville arbejde i modsat retning af selviskhed og vi ville bestandig bede om, at vi måtte få Kristi sind og at vi måtte blive formet og dannet i lighed med ham. Det er ved at betragte Jesus og se hans elskelighed og ved stadig at have blikket rettet mod ham, at vi forvandles til hans billede. Han vil give sin nåde til alle dem, der går på hans vej og gør hans vilje og er i sandheden. Men dem der elsker deres egen vej, som tilbeder afguder af meninger og ikke elsker Gud og adlyder hans ord, vil forsat vandre i mørket. O, hvor frygteligt er vantroen ikke! Det er lige så godt at lade lyset skinne for en blind, som det er at fremlægge sandheden for disse sjæle; den ene kan ikke se, den anden vil ikke se.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.