Gud havde undervist vore første forældre i henseende til kundskabens træ, og de var fuldstændig underrettede om Satans fald og den fare de udsatte sig for ved at lytte til hans forslag. Han berøvede dem ikke magten til at spise af den forbudne frugt. Han overlod til dem, som frie moralske væsener, at tro hans ord, adlyde hans bud og leve; eller tro fristeren, vise ulydighed og omkomme. De spiste begge af troet, og den store visdom de fik var kundskaben om synd, om en forfølgelse af syndeskyld. Dækket af lys omkring dem forsvandt snart, og de blev betaget af en rystelse under følelsen af deres syndighed og tabet af deres guddommelige dække, mens de forsøgte at skjule deres blottede skikkelse. Herren ville ikke lade dem røre ved frugten af kundskabens træ, thi da ville de udsætte sig for djævelen, som var forklædt. Han vidste at de ville være udenfor al fare så længe de ikke rørte frugten.