Filistrene tolkede at den samling som Israel havde var et krigsråd, og satte store kræfter ind på at angribe og sprede dem, før deres planer blev fyldest. Nyhederne om at disse mægtige fjender nærmede sig, skabte stor rædsel iblandt israelitterne. Ubevæbnede og forsvarsløse følte de at deres eneste håb var til Gud. Hvis han gik frem med deres hære, ville de få sejr, hvis han nægtede at hjælpe dem, var nederlaget sikkert. Derfor bad de Samuel indstændigt: »Hold ikke op med at råbe til Herren vor Gud, at han må frelse os af filisternes hånd!«