Menneskene så først hvorledes deres hænders gerning blev ødelagt. Deres prægtige bygninger og deres skønt indrettede haver og lunde, hvor de havde opstillet sine afguder, blev ødelagte af lynild fra himlen. Deres ruiner blev adspredte rundt omkring. De havde oprettet alterne i lundene, og indviet dem til deres afguder, på hvilke de ofrede mennesker. Disse, som Gud afskyede, blev nedrevet i hans vrede for deres øjne, og de måtte skælve før den levende Guds magt, himmelens og jordens skaber, og erkende at det var deres vederstyggeligheder og forfærdelige afguderiske ofringer som havde fremholdt deres ødelæggelse. |