Da Kristus kom til verden, havde Satan således fyldt menneskene med falske forestillinger angående hensigten med hans komme, at de ikke kendte Guds Søn, den guddommelige Frelser, omendskønt de var blevet så grundig underviste om den længe lovede Messi­as. Han kom ikke således, som de i deres hovmodige hjerter indbildte sig, at han ville komme. Deres fortrin for andre folkeslag bestod i det lys, Herren havde givet dem; men da de vægrede sig ved at vandre i det, var de ikke bedre, men snarere værre end andre. Deres egennyttige ærgerrighed og ringeagt for Guds bud berøvede dem de åndelige fortrin, Gud havde givet dem. De henfaldt til misundelse, skinsyge og had til alt, som var rent og helligt. De foragtede Guds Søn, som stod iblandt dem, og som var mægtig til at frelse eller at ødelægge til det yderste. Men deres forbrydelse havde nået sit højdepunkt, da Jesus blev forkastet og korsfæstet.