Men også denne knebne flugt tjente ham ikke til at afholde sig fra sin onde handlemåde. Det tredje skridt nedad fulgte hurtigt efter det andet. Han vovede sig ikke mere ind på filistrenes territorium, men hjemsøgte de sanselige fornøjelser, som lokkede ham i fordærv. ”Han elskede en kvinde i Sereks dal.” Hendes navn var Delia, som ganske passende betyder optærende, eller forspild. I selskab med denne troldkvinde, spildte Israels dommer dyrebare timer som kunne være blevet helligt brugt på hans folks velfærd. Men de forblindende lidenskaber som endog gør den stærkeste svag, havde vundet kontrol over fornuften og over samvittigheden. Sereks dal, et lille dalstrøg ikke langt fra sit eget fødested, blev hyldet for sine vingårde. Disse fristede også den vaklende nazaræer, som allerede havde hengivet sig i vindrikning, og bryde et andet bånd, som holdt ham til afholdenhed, til renhed og til Gud. |