Der hvor der er forbindelse med Jesus, er der kærlighed. Uanset hvad vi ellers bærer af frugt, gavner det os intet hvis kærligheden mangler. Kærlighed til Gud og næsten er selve kærnen i vor kristentro. Ingen kan elske Kristus uden at elske hans børn. Når vi er forenet med Kristus, har vi hans sindelag. Renhed og kærlighed vil da præge karakteren, og ydmyghed og sandhed vil styre livet. Selve ansigtsudtrykket ændrer sig. Når Kristus bor i hjertet, er han en forvandlende kraft, og det ydre bærer vidnesbyrd om den fred og glæde som bor i det indre. Vi optager Guds kærlighed i os, lige som grenen trækker næring fra vintræet. Hvis vi er podet ind i Kristus, og fiber for fiber er blevet forenet med det levende vintræ, vil vi bevise det ved at bære rigeligt med levende frugt. Hvis vi er forenet med lyset, vil vi være lysbærere, og med vore ord og gerninger vil vi reflektere lyset til verden. De som er sande kristne, er bundet med den kærlighedens lænke som binder himmel og jord sammen og knytter forbindelsen som skinner i Jesu Kristi ansigt, skinner ind i hans efterfølgers hjerter, til Guds ære. |