Youth Instructor 20/10 1886

Hvem er salige

Når nogen åbner sind og hjerte for dem, der helst vil råde dem til at handle forkert på den ene eller anden måde, så går de efter gudløses råd; og for deres del kan de blive Satans agenter der frister andre til at vandre på den samme sti. De står på synderes vej, for at vende synderes fødder til falske stier, som fører til fortabelse; og ved det næste skridt vil de opdage, at de sidder i spotteres lag uden at gøre sig bekymringer. Kristi embedsgerning går upåagtet hen, den store frelse der gives frit og købt dyrebart, bliver forsømt. Ingen kan tage dette standpunkt uden at få skrevet dette i himlens bøger: ”Vandre i ugudeliges råd, stå på synderes vej, side på spotteres sæde." Nådens, fredens og kærlighedens budskab ringeagtes, og de, der omgås denne slags mennesker, vil blive som en af dem, ringeagter af Guds nåde. Det er forbavsende at se, hvor vidt én gudløs ung mands indflydelse rækker, hvilken magt til det onde han får ved Satans hjælp, i hvor høj grad der tages hensyn til hans råd og hvor megen sorg og smerte han kan forvolde i fædre og mødres, brødre og søstres hjerter og såre Frelseren, som værdsatte alle så højt at han gav sit liv for dem!

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.