Når som helst Guds folk i tidens løb villigt og med glæde har fulgt hans plan for systematisk godgørenhed, gaver og ofre, har de altid set opfyldelsen af det stående løfte om, at fremgang skulle ledsage alle deres anstrengelser netop i forhold til deres lydighed mod hans fordringer. Når de anerkendte Guds krav og efterkom hans påbud ved at ære ham med deres gods, fyldtes deres lader med overflod. Men når de bedrog Gud med tiende og offergaver, kom de til at erfare, at de ikke alene bedrog ham, men sig selv; for han begrænsede sine velsignelser til dem netop i samme forhold, som de begrænsede deres ofre til ham.