Kristus forlod himlens kongelige sale; han forlod sin høje rang, og blev fattig for vor skyld, så vi i hans armod kan blive rige. Han arbejdede i sin vingård imellem Galilæas bakker, og beduggede til sidst de frø han havde sået med sit eget blod. Når jordens høst skal indsamlet i himlens lade, og Kristus da skal se de genløste hellige, vil han sin sjælskvaler og blive fyldestgjort. Han som giver de større talenter til dem som har udnyttet de talenter de har fået betroet, på en klog måde, er tilfreds med at anerkende sit troende folks tjeneste, som tror den Elskede, gennem hvis styrke og nåde de har arbejdet igennem. Dem som har søgt at udvikle og fuldkommengøre kristen karakter ved at bruge deres evner i gode genringer, at så sandhedens frø ved alle vande, vil i den kommende verden høste det som de har sået. Arbejdet der begyndte på jorden vil nå sin fuldendelse i det højere og helligere liv, og vare ud gennem evigheden. Den selvfornægelse og selvopofrelse der forlanges for at opdyrke hjertet i at gøre Kristi gerninger, vil helt overvældet af den rige løn af evig herlighedsvægt, livets rejser som måler sig med Guds liv.