Alle har et arbejde at gøre, hvis de vil gøre deres liv til en velsignelse. Vi beder vore brødre og søstre at gøre deres del lige så ædelt i dette år som de gjorde sidste år med bedrag til vort bedehus. Åben jeres hjerter, og åben jeres pengepunge, og gør hvad I kan. Vor genløser gav frit og samvittighedsfuldt sine gaver til os. Burde vi da ikke give det tilbage til Herre, som er hans eget? Kan vi udvise en større kærlighed end Gud har vist mod os? Han har gjort alt som han gøre for vor skyld. Han appellerer til os om han har efterladt noget ugjort, som kræver vor højeste interesse: ”Skift ret mellem mig og min vingård! Hvad mer var at gøre ved vingården, hvad lod jeg ugjort?” Vi kan ikke udtrykke vor taknemmelighed mod Gud ved at give noget for at berige ham, for han er alle vore nådegavers giver; men han peger os hen til de fattig og forpinte, og for hans sag i alle grene, og han forsikrer os at han tager imod de gåde der gøres mod de mindste af hans efterfølgere, som om det er gjort mod ham. Gud har udvist en dyb interesse for Adams faldne sønner. Han ”elskede verden sådledes at han gav sin enbårne søn, for at enhver der tror på ham ikke skal gå fortabt med få evigt liv.” Al den kærlighed som mennesker og engle kan udvise, bliver til ingenting i sammenligning med Guds kærlighed mod menneskeslægten.