Review and Herald 8/01 1884

Adskillelse fra verden

Herren har selv rejst en skille mur mellem de ting, der hører verden til, og de ting, han har udvalgt af verden og helliget sig selv. Verden vil ikke anerkende denne sondring; de hævder, at den er overflødig. Mammons tjenere gør sig enhver anstrengelse for at nedbryde barriererne og tilintetgøre skillelinien mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt. Mange af dem, der bekender sig til at følge Kristus, er fast besluttet på at nedbryde den og opretholde sammenhold mellem Kristus og Beliar. Men Gud har lavet denne adskillelse, og han vil, at den skal stå ved magt. Både i Det Gamle og Nye Testamente har Herren direkte pålagt sit folk at skille sig ud fra verden både i ånd og i deres foretagender og gerninger; at være et helligt folk, et udvalgt folk, så de kunne forkynde hans pris, som havde kaldet dem ud fra mørket ind i sit underfulde lys. Østen er ikke fjernere fra vesten, end lysets børn i deres skikke, handlinger og ånd er det fra mørkets børn.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.