Review and Herald 12/01 1886

Trofaste og dovne tjener

I markant modsætning til den klasse der er nævnt, er dem som Kristus viser som det golde figentræ. Da Pilatus grusomme handling med at blande gallilæernes blod med ofrene, kom frem for Jesu, opdagede han at dem kom disse nyheder, gjorde det i en egenmægtig og selvretfærdig ånd, og han irettesatte dem og sagde: ”Mener I, at disse galilæere var større syndere end alle de andre galilæere, fordi det gik dem så ilde? Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme på samme vis.” Så giver han dem lignelsen om figntræet, og indprenter dem med de naturlige gaver, nationale velsignelser og religiøse privilegier medfører større ansvar hos den enkelte. De havde taget deres store fortrin for givet, og de gaver de havde fået fra Gud, gav dem ret til at kræve alle de velsignelser han havde lovet de trofaste, på betingelse af at være lydige. Men de havde ikke været lydige. De er tilsyneladende i blomstrende tilstand; men de var blottet for frugter. De stod stolte og pretentiøse frem; men de udøvede ikke en religiøs indflydelse over andre. De var tilfreds med at ikke gøre tydelig skade; men dette gjorde ikke deres Frelser tilfreds. Han forventer gode gerninger af alle hans efterfølgere. Men efter at han har ventet tålmodigt år efter år, og er blevet skuffet, kom befalingen, over for det golde træ: ”Skær det over; hvorfor tager det næring fra jorden?"

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.