Review and Herald 25/01 1898

Vore ord.--Nr. 2.

"Da stænker jeg rent vand på eder, så i bliver rene; jeg renser eder for al eders urenhed og alle eders afgudsbilleder. Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg i eders indre; stenhjertet tager jeg ud af eders kød og giver eder et kødhjerte. Jeg giver min ånd i eders indre og virker, at i følger mine vedtægter og tager vare på at holde mine lovbud, i skal bo i det land, jeg gav eders fædre, og i skal være mit folk, og jeg vil være eders Gud." Vil ikke dem, som renses manifestere det ved de ord der siges? Vil de ikke være hellig i al måde man omgås på? Når de har modtaget sandhedens budskab for denne tid, vil de så ikke åbenbare denne sandhed "i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter hans forjættelse venter vi »nye himle og en ny jord«, hvor retfærdighed bor. Derfor, I elskede! da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.