Sabbats eftermiddag blev vore møder holdt i den skandinaviske menighed, som var fyldt op, hvor forsamlingen bestod af amerikanere og skandinavere. Pastor Waggoner åbnede mødet med bøn på den engelske sprog, og pastor Hansen fulgte efter med bøn på dansk. Sangene var på begge sprog, og var udbytterigt for alle. Jeg følte et privilegium at tale til denne forsamling; og fik at vide at næsten alle kunne forstå hvad jeg sagde. Nogle som ikke havde været i dette land i så lang tid, kunne kun forstå lidt; men de følte og glædede sig over mødets ånd.