Der var en Gud der drog menneskene før syndfloden til ansvar. De er en Gud der prøver denne gerningerne hos denne generations mennesker, og giver enhver efter sine gerninger. Guds trofaste skildvagter har et arbejde at gøre, med at holde alle disse ting livligt frem for folk. Ethvert lægmedlem i menigheden har også en pligt, at vise at der er i virkelighed i sandheden, at vi faktisk lever i de sidste dage, og at Herren er for døren. Den store apostels ord henvender sig direkte til os: ”Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv. Thi alle er I lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natten eller mørket til. Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru!” Det store spørgsmål vi skal afgøre er: Hvilken del har vi at gøre i denne frygtelige vigtige periode. Skal vi hengive os til verdslige udsvævelser og stolthed, eller engager os til latter og soldegilder?