Det er ikke kun prædikantens pligt, men alle menighedsmedlemmers pligt at fremstille Kristus for verden. De skal opfange lysstrålerne fra Jesus, og reflektere dem videre på sjæle, der er forblindet af vildfarelse og falske læresætninger. De skal holde den eneste sande retfærdighedsstandard oppe, som er Guds hellige lov, medens verden holder en falsk standard oppe. Satan forsøger at bringe lys som mørke, og mørke som lys, sandhed som vildfarelse, og vildfarelse som sandhed. Han vil udelukke alle lysstråler der skinner fra Guds trone, og sætte dem i mørke i stedet for. Men Guds sønner er her, alle sammen, for at oplyse verden. Jo mere lyset foragtes, modsættes og fordømmes, des større bevis er der på at deres arbejde - at lade lyset skinne ud til andre. De får deres ordre fra Gud til at lede sjæle til retfærdighed, sandhed og himlen. Sandhedens fakkel må skinne til villige såvel som uvillige øjne. Da Kristus steg op til det høje; skulle menigheden være det redskab, eller det medie, hvor igennem lyset blev viderebragt til verden. "I er verdens lys." Gud har pålagt hver enkelt kristen at være et levende og skinnene lys i verden. Han må brydes med Gud i skjult bøn, så vil han gå ud i Kristi ånd, for at samtale med mennesker. Salvet for missionen, tager han paradisets atmosfære med sig. Hans ord vil være velvalgte, og hans ansigt vil genspejle sin mesters billede. Han vil være verdens lys, et levende brev, kendt og læst af alle.
Basel, Schweitz