Adam blev ikke bedraget af slangen, som Eva blev det, og Adam var uden undskyldning i overilet at overtræde Guds udtrykkelige befaling. Adam var formastelig, fordi hans kone havde syndet. Han kunne ikke se, hvad der skulle blive af Eva. Han var ked af det, bekymret og fristet. Han lyttede til Evas gentagelse af slangens ord, og hans standhaftighed og retskaffenhed begyndte at vakle. Der opstod tvivl i hans sind, om Gud mente lige det, han sagde. Overilet spiste han den fristende frugt.