Det sker, at mennesker skammer sig over deres syndige levevis og opgiver nogle af deres dårlige vaner før de vågner op til åbent at modtage Kristus; men det er ved Evangeliets kraft, ved Kristi nåde, at de får trang til at ændre deres opførsel. Ubevidst for dem arbejder Helligånden på karakteren og samvittigheden vækkes op og anspores og livet udadtil ændres til det bedre. Og efterhånden, som Kristus drager dem og får dem til at se hen til hans kors og se på ham, hvem deres synd gennemborede, bliver hans bud forankret i deres hjerter. Nu afsløres for dem det onde i deres egen sjæl, sjælens dybt rodfæstede syndighed. De begynder at forstå en del om Kristi retfærdighed og udbryder: "Var al den kærlighed, al den lidelse, al den ydmygelse nødvendig, for at vi ikke skulle fortabes, men have evigt liv?" De forstår, at det er Guds godhed, der leder til omvendelse. En sådan omvendelse rækker ud over vore egne kræfters rækkevidde, den kan kun fås af Jesus, som steg op i det høje og giver menneskene gaver. Kristus er kilden til enhver god tilskyndelse. Han er den eneste som kan vække fjendskab imod synden i det menneskelige hjerte. Han står bag os med sin kraft, hvis vi ønsker frelse. Ingen sjæl kan angre og omvende sig uden ved Kristi nåde. Synderen må bede for at få at vide, hvorledes han skal omvende sig. Gud åbenbarer Kristus for synderen og når han ser Guds søns rene sind, lærer synderen at forstå syndens karakter. Ved tro skabes der i hans hjerte gennem Kristi arbejde og kraft, fjendskab i mod synden og Satan. Dem, Gud tilgiver, gør han først retfærdige.