I løbet af det første sabbatsmøde, mærkede vi at himlens engle var ved lejren. Det virkede til at udefrakommende elementer arbejdede imod os. Der var en hård vind og regn, men ingen virkede til at miste modet. De himmelske strømme af Guds kærlighed flød ind i vore hjerter, og nogles ansigtsudtryk åbenbarede Helligåndens arbejde. Flere som ikke er af vor tro tog del sammen med os, og takkede og priste Gud. Da regnen kom ned i strømme, udgød vi vor taksigelse i sang og pris. Mange sagde at det var det bedste sabbatsmøde som de nogen sinde havde nydt.