Brødre har engageret sig i patentrettigheder og andre engagementer, og har påvirket andre til at involvere sig, som ikke kan klare forviklingerne og bekymringerne ved sådanne forretninger. Deres bekymring og overbelastning af sindet påvirker alvorligt deres allerede sygelige legemer, og de bliver da fortvivlet, som øges til at opgive håbet. De mister al tillid til sig selv, og tror at Gud har forladt dem, og de tør ikke tro at Gud vil være barmhjertig imod dem. Disse stakkels sjæle vil ikke overlades til Satans kontrol. De vil bane deres vej gennem mørket, og deres skælvende tro vil igen fæstne sig til Guds løfter, og han vil udfri dem, og vende deres sorg og knurren til fred og glæde. Men disse, fik jeg vist, må lære af det de lider under, at lade patentrettigheder og disse forskellige engagementer være. De bør ikke lide under at deres brødre lokker dem ind i sådanne foretagender, for deres forventninger vi ikke indrømmes, og så kastes de ud på fjendens slagmark, uden advarsel om konflikten. De midler som blev vist mig bør lægges i Guds skatkammer, til Hans sags fremme, som er gået mere end tabt, ved investering i nogle af disse moderne goder. Dem som bekender sig til sandheden, og føler sig fri til at engagere sig i disse patentrettigheder og foretagender, bør ikke gå ud blandt deres brødre og gøre dette til deres operationsområde, gå blandt ikke-troende. Lad ikke jeres navn og bekendelse som adventist lokke jeres brødre, som ønsker at hellige deres midler til Gud. Men gå ud i verden, og lad den klasse investere deres midler, som ikke bekymrer sig for Guds sags fremme.