Nogle som bekender at kaldes af Gud til at arbejde i ord og lære, er omgivet af frafald og syndere, men de føler alligevel ingen byrde for deres sjæle, men er ligegyldige med deres frelse. Nogle sover næsten, at de ikke har nogen fornemmelse for evangelietjenestens arbejde. De tænker ikke over at de som åndelige læger er pålagt tjene syndssyge sjæle på en dygtig måde. Arbejdet med at advare syndere, græde over dem og bede sammen med dem, er blevet forsømt ligetil mange sjæles helbredelse er forbi. Nogle døde i deres synder, og vil møde deres skyld i dommen, som kunne have reddet dem, men ikke gjorde det. Upålidelige forkyndertjenere, hvilken gengældelse venter jer ikke! Gud ser ikke let på forsømmeligheden af det arbejde han har givet sine tjenere at gøre.