Der er nogle som jeg er bange for ikke tager deres vanskeligheder med til Gud i private bønner, men gemmer dem til bede mødet, og så udbreder deres bøn for flere dage til disse møder. Dette kan kaldes en social konference og bedemøde-dræber. Deres kolde og frosne bønner og lange frafaldne vidnesbyrd kaster en skygge. De kaster intet lys. De beriger ingen. Alle er glade når de er igennem det, og det er næsten umuligt fravriste sig den kulde og det mørke som deres bønner og formaninger har bragt over møderne. Ud fra det lys som jeg har fået, bør vore møder være åndelige og sociale, og ikke for lange. Menneskers tilbageholdenhed, stolthed og angst, bør blive der hjemme. Små forskelle og fordomme bør ikke være med os til disse møder. Ligesom en forenet familie bør enkelthed, sagtmodighed, gensidig tillid og kærlighed eksistere i brødre og søstres hjerter, som mødes for at blive genopfrisket og fornyes ved at bringe deres lys sammen.