Den menneskelige familie har givet sine kødelige tilbøjeligheder frie tøjler i en sådan grad, at sundhedens dyrebare gave er blevet ofret på den for­vænte appetits alter. De, der levede før syndfloden, var umådeholdne i mad og drikke. De ville ikke lade sig nøje uden kødspiser, skønt Gud aldrig havde givet dem tilladelse til at spise kød. Desuden frådsede de i mad og drikke, og deres appetit kendte ingen grænser. De henfaldt til det mest veder­styggelige afguderi. De blev vilde og grusomme samt så for­dærvede, at Gud ikke længere kunne bære over med dem. Deres ugudeligheds mål var fuldt, og ved en flod måtte Gud rense jorden fra den moralske besmittelse. Men da menneskene atter begyndte at formere sig på jorden, glemte de Gud og fordærvede deres vej for Herren. Umådeholdenhed i syndige nydelser tog mere og mere overhånd.