Ved Frelserens komme, var menneskene blevet så grundigt optaget af jordiske ting. Med åndelig syn trængte de ikke igennem til den kommende verdens herligheder. Et syn for himmelske ting ville have afbalanceret sindet og optaget deres hengivenhed, så de ville have båret det himmelske afbillede i stedet for det jordiske afbillede. Jesus søgte at rette op på dette onde. Han gav lektie efter lektie for at bryde forgabelsens trolddom som bandt menneskerne til jorden. Han spurgte: "Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl? Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?" Kristus kom med skæbnesvangre krav om evigheden, for at få mennesker til at anstrenge sig efter himmelske ting. Han viste dem fremtidens storhed i modsætning til nutidens ubetydelighed. Han gav verdslige virksomheder et underordnet sted, frem for interesserne for åndelige ting. For menneskenes sind åbnede han op for det faktum at ethvert øjeblik i livet er betynget med evige konsekvenser. Han viste dem at verdens forfængeligheder, som forblinder mennesket i tyranisk trældom er overflødig og værdiløs.