Selvom Kristus led den stærkeste sultesmerte, modstod han fristelserne. Han tilbageviste Satan med Skriften, det samme han gav Moses i ørknen, for at gentage for det oprørske Israel, da deres kost blev afgrænset, og de skreg efter kødmad. ”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af ethvert ord der udgør af Guds mund.” I denne erklæring og også i hans eksempel, ville Kristus vise mennesker at sult efter timelig mad ikke var den største ulykke der kunne komme over ham. Satan indbildte vore første forældre at spise af frugten af livets træ som Gud havde forbudt dem, ville bringe dem meget godt, og ville sikre dem imod den, det stik modsatte af den sandhed som Gud havde erklæret for dem. ”Men af kundskabens træ mellem godt og ondt, skal du ikke spise af; for den dag du spiser deraf skal du visselig dø.” Hvis Adam havde været lydig, ville han aldrig have kendt til mangel, sorg ej heller død.