Konferensemøderne var fortræffelige. Brødre og søstre satte hurtig tid af til det. Det var ikke nødvendigt at tilskynde til den trofaste fremførelse af vidnesbyrd. Ofte stod to til fire op på samme tid. Der var ikke skygge af beklagelser, men næsten alle udtrykte taknemmelighed og glæde at de havde fået mulighed for at høre og tage imod sandheden. Vidnesbyrdene var korte, fulde af liv, og glade håb, og var opbyggende for alle der hørte dem. Indflydelsen fra Guds Ånd var til stede, og manges tårefyldte øjne og sønderbrudte udsagn indikerede dens blødgørende virkning på deres hjerter.