Kristi store prøvelse i ørkenen med hensyn til sult, skete for at give mennesker et eksempel på selvfornægtelse. Denne lange faste skulle overbevise mennesker om det syndige i de ting, som foregivne kristne tillader sig. Den sejr, som Kristus vandt i ørkenen, skulle vise mennesker det syndige i netop det, som de har mest glæde af. Menneskets frelse lå på vægtskålen og skulle afgøres gennem Kristi prøvelse i ørkenen. Hvis Kristus vandt sejr over det legemlige begær, så havde mennesket mulighed for at sejre. Hvis Satan vandt sejr ved sin spidsfindighed, blev mennesket bundet ved appetittens kraft i eftergivenhedens lænker, som det har moralsk kraft til at bryde. Kristi menneskelighed alene ville aldrig have klaret denne prøve, men hans guddommelige kraft kombineret med menneskelighed vindes en uendelig sejr for menneskets skyld. Vor repræsentant i denne sejr, oprejste menneskeheden på moralværdi-vægten hos Gud.