Fordi de fleste vælger at vandre på den sti Gud udtrykkelig har forbudt, skal alle så føle sig tvunget til at betræde den samme sti? Spørgsmålet er ikke: Hvad vil verden gøre? men, Hvad skal vi som enkeltpersoner gøre? Vil vi acceptere lys og kundskab? og leve simpelt og naturligt, føle en forpligtelse over for samfundet, vore børn og over for Gud, at bevare sundhed og en god krop, roligt temperament og usvækket dømmekraft. Vi har en pligt til at leve for andre. For at hjælpe andre, tror mange at de må tilpasse sig skikke, ellers vil de miste den indflydelse de kunne have på verden. Men når de gør dette, går deres indflydelse til at reformere tabt, og deres eksempel leder bort fra reformering. De er på niveau med overtræderne, de kan derfor ikke ophøje dem når deres eget eksempel anerkender skikkene i denne tids moder, og gør sig til slave af dem. Det eneste håb for at hjælpe samfundet er at vise dem en bedre vej med ordentlig undervisning, understøttet af en korrekt opførsel fra vor side.